21 mio. kr. savner ejer: Randrusianer er blevet millionær
En heldig spiller fra Randers vandt lørdag 21 mio. kr. i Jokeren, men den rigtige kupon er ikke blevet indleveret endnu
Alle drømmer om det, men de færreste kommer til at opleve det. At vinde i Lottto. Men nu er der så en person fra Randers, der lørdag har vundet årets næststørste gevinst på over 21 mio. kr. Vinderen har bare ikke meldt sig endnu.
- Vi har ikke hørt fra vinderen endnu, så det er bare med at komme ned og få tjekket sin kupon, lyder det fra Danske Spil.
Det lykkebringende spil er købt hos Meny på Bredstrupgade i det centrale Randers.
Lottovinderen har helt præcist 21.269.650 kroner ventende på sig.
Bliver sendt i banken
- Proceduren er den, at meldingen fra forhandleren vil være, at der er over 9999 kroner i gevinst, og så skal man i banken eller tage kontakt til vores kundecenter, forklarer presseafdelingen hos Danske Spil.
I netop denne uge har interessen for Lotto været ekstra stor, fordi der i alle spil har været over 800 mio. kr. i puljerne.
Læs også
Om den heldige vinder fra Randers så vil stille sig frem, er meget tvivlsomt. Det er nemlig over tre år siden, at en lottomillionær åbent fortalte om sin gevinst i medierne.