21-årig i livsfare efter solouheld
En 21-årig mand er i livsfare, efter at han i går kørte ind i et vejtræ nord for Randers.
4. nov 2005, kl. 08:44
Mere end 30 dage gammel
En 21-årig mand er i livsfare, efter at han torsdag eftermiddag kørte frontalt ind i et vejtræ nord for Randers.
Ulykken skete i en kurve på Sognevej i Nørhald Kommune, hvor den 21-årige af ukendte årsager mistede herredømmet over bilen.
Føreren er nu indlagt på Neurokirurgisk Afdeling på Århus Sygehus.