21-årig narko-bilist svinede politiet til

Østjyllands Politi standsede i nat en vredladen ung mand, der kørte bil trods påvirkning af narko

Genrefoto. Foto: Jacob Langvad Nilsson

Den 21-årige blev anholdt på Brendstrupgårdsvej nær sygehuset i Skejby. Foto: Google Maps

1 af 2

Klokken 01.15 natten til torsdag standsede en patrulje fra Østjyllands Politi en 21-årig mand, da han kom kørende på Brendstrupgårdsvej i Aarhus Nord.

Den 21-åriges synderegister var langt, og det blev kun længere i takt med, at tiden gik. 

Læs også Vild brandert: Ung mand gik amok på ansat i hospitalets kælder

Først blev det konstateret, at den 21-årige ikke var i besiddelse af et kørekort – det modtog han en sigtelse for.

Dernæst blev manden testet for påvirkning af narkotika – og det viste sig at være en positiv test. Det blev han ligeledes sigtet for. 

Læs også Pas på rådyrene: Ung bilist endte på mark

Men Østjyllands Politi var ikke færdige. Den 21-årige mand var også i besiddelse af en mindre mængde hash – det bliver han også sigtet for.

Under hele seancen mente den 21-årige, at han skulle svine patruljen til med diverse skældsord. Og, ja – det modtager han også en sigtelse for.