21-årig kvinde på skadestuen efter møde med fuld bilist

58-årig spritbilist anholdt efter uheld i Aarhus

Foto: Google Street View

Foto: Google Maps

1 af 2

Et par øl eller sjusser gør sjældent noget godt for reaktionsevnen.

Det måtte en 58-årig mand sande, efter at han onsdag aften var årsag til, at en kvindelig cyklist røg en tur i asfalten på Trøjborgvej i Aarhus.

Ifølge Østjyllands Politi overholdt manden ikke sin ubetingede vigepligt, da han kort efter kl. 19 kørte direkte ud i krydset ved Nørrebrogade nær Aarhus Universitet. 

Læs også Villaejer opdagede indbrudstyv på nettet

Bilen endte med at køre ud foran en 21-årig cyklist, der kørte ad cykelstien op ad Nørrebrogade.

Cyklisten blev senere behandlet på skadestuen ikke langt derfra. Hun var heldigvis ikke kommet til skade.

Den 58-årige bilist blev anholdt af politiet kort efter. Det viste sig, at han var påvirket af alkohol.