Anholdt for betjent-overfald
To 19-årige mænd sigtet for at påkøre betjent
3. apr 2014, kl. 20:38
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi har nu anholdt de to mænd, der onsdag overfaldt og efterfølgende påkørte en betjent i civil.
Overfaldet skete, da betjenten henvendte sig til mændene, som var i færd med at skifte nummerplade på Anbækgårdsvej syd for Hammel.
Der opstod tumult, og det lykkedes gerningsmændene at komme ind i bilen, og under flugten kørte de ind i betjenten.
Betjenten slap med knubs og en tur på skadestuen.
Gerningsmændene bliver fremstillet i grundlovsforhør fredag formiddag.