Dropper samarbejde
Moské indstiller samarbejde med myndigheder
I dag har bestyrelsen bag Grimhøj-moskéen i Brabrand på et ekstraordinært møde besluttet at droppe alt samarbejde med myndighederne. Det sker i protest mod det, moské-folkene kalder ondsindet propaganda.
Moskéen har fået meget omtale i medierne de seneste uger. Blandt andet har der været beskyldninger om rod i regnskaberne og at de angivelige har modtaget støtte den omstridte kuwaitiske gruppe R.I.H.S.
Den dårlige omtale kommer, efter det kom frem, at 22 ud af 27 unge aarhusianere, der er taget til Syrien for at deltage i hellig krig, er kommet i moskéen.
Indtil i dag har moskeen haft et samarbejde med politiet og kommunen. En dialog som har givet resultater. Men nu er det slut, og det er der en helt klar grund til.
- Vi skal have myndighederne og medierne til at være indforstået med, at vi ikke er et problem - tværtimod er vi en hjælpende hånd til at løse problemerne, siger Fadi Abdallah, der er talsmand for Fonden for den Muslimske Sammenslutning, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i indslaget øverst på siden.