Hvad skal der ske i 2017?
Første store møde om kulturby-planerne
I dag blev der for første gang sat ord på de konkrete planer for, hvad der skal ske når Aarhus bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Over 150 ansøgere har søgt om støtte fra den første større pulje, som et 16-mand stort programråd er med til at administrere.
De første langsigtede projekter forventes offentliggjort til maj. I første omgang skal rådet, der i dag begyndte sit flerårige arbejde på toppen af ARoS, uddele 22 millioner kroner til langsigtede projekter.
Der er 157 ansøgere at vælge i mellem, men hvor mange og ikke mindst hvilke, der bliver til noget, er stadig uafklaret. Men blandt østjyderne var der i dag allerede skrevet de første ting på kultur-ønskesedlen.
- Jeg kunne godt tænke mig, at der kom flere aktiviteter for unge, blandt andet flere kunsttiltag, ikke kun her på ARoS, men også nede i byen og på universitetet, siger Nina Madsen, der er studerende i Aarhus, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i indslaget øverst på siden.