AU fyrer 190 medarbejdere
Rektor understeger, at en svær tid venter
Aarhus Universitets ledelse melder nu ud, at universitetet samlet set forventer at skulle sige farvel til lige godt 350 medarbejdere. Cirka 190 medarbejdere påtænktes opsagt, mens ca. 160 får en frivillig fratrædelse. Dertil kommer, at ca. 40 medarbejdere har fået en seniorordning. Det skriver Universitetet på sin hjemmeside.
- Faktum er, at vi desværre står over for en påtænkt afskedigelse af ca. 190 medarbejdere, skriver rektor Brian Bech Nielsen og fortsætter:
- Det letter situationen, at så mange har søgt en frivillig fratrædelsesordning, men det er altså stadig mange medarbejdere, vi skal afskedige. Jeg er ked af det på den enkeltes vegne, og det bliver en svær tid - både for dem, som mister deres job og arbejdsplads, og for dem, som bliver tilbage, skriver Brian Bech Nielsen.
De mange fyringer er del af en spareplan på i alt 200 millioner.