200.000 flere med toget

Travlhed på værkstedet i Odder

De nye tog skal vedligeholdes i Odder

DSB regner med at forøge passagertallet med 200.000 om året, når man fra oktober overtager driften af  Odder-banen.

- Vi indsætter nye tog og kører flere afgange om aftenen, lørdag og søndag, og det er vores forventning, at det tilsammen øger passagertallet med ti procent - det svarer til 200.000 flere kunder om året,« siger direktøren for det nye driftsselskab Aarhus Nærbane, Erik Hansen, til DSB-ansattes medarbejderblad "DSB i dag".

DSB overtager driften af Odderbanen 1. oktober 2011 og etablerer samdrift mellem Odderbanen og Grenaabanen fra  12. november. Det betyder, at togene fra det sydlige Aarhus fortsætter ud på Grenaabanen, der betjener det nordlige Aarhus.
 
Som erstatning for de 40 år gamle Y-tog, der kører på Odderbanen i dag, indsætter DSB fire-fem Desiro-tog af samme type som de otte, der er leveret til Grenaabanen siden årsskiftet 2010/2011. 

DSB planlægger at foretage eftersyn og klargøring af togene i Odder, og det betyder en kraftig udvidelse af aktiviteterne på værkstedet i byen.

- Vi skal håndtere en togkilometer-produktion, der er fire gange højere end i dag, og vi får helt nye tog, som vi skal have tilpasset faciliteterne til,« forklare Erik Hansen. Værkstedet skal moderniseres og ombygges, og der skal opstilles toilettømningsanlæg ved opstillingssporene. Odderbanen har ikke toiletter i deres tog idag, men det er der i de nye Desirotog.

DSB overtager driften af Odderbanen fra den 1. oktober 2011 og etablerer samdrift mellem Odderbanen og Grenaabanen fra den 12. november 2011.