2000 løbere trodsede bidende kulde
AGF og Aarhus 1900 satte sig på de hurtigste tider
Over 2000 løbere og walkere trodsede den bidende kulde og stod klar ved startstregen, da Aarhus Motion skød årets første motionsløb i gang søndag.
Løberne kunne vælge mellem to ruter på enten fem eller ti kilometer alt efter, hvordan formen var her først på året.
Her var det Brabrand-stierne, der dannede rammerne om løberuterne. For de gående deltagere var der i år en helt ny rute, som gik op gennem Botanisk Have.
- Det var en perfekt dag til årets første motionsløb. Solen skinnede, og stemningen var helt i top, siger Birgit Schulz fra Aarhus Motion.
Træningsforløb skal få borgere i arbejde igen
Traditionen tro fik deltagerne en varm velkomst, da Clemens Catering stod klar med brød og varm suppe, når deltagerne kom i mål.
De hurtigste tider blev løbet af følgende løbere:
o 5 km herre: Christian Weberskov, AGF i tiden 15:50
o 5 km dame: Louise Høj Jensen, AGF Atletik i tiden 18:32
o 10 km herre: Jacob Markussen, Aarhus 1900 i tiden 32:12
o 10 km dame: Louise Langelund Batting, Aarhus 1900 i tiden 35:20
Næste DuPont løb afholdes i Brabrand 28. februar.