2.000 liter fadøl - som til Vild med Dans
Det store setup til Dansk Melodi Grand Prix i Horsens minder om noget, de har set før
Horsens & Friends har knoklet i de seneste dage for at blive helt klar til Dansk Melodi Grand Prix lørdag aften i Forum Horsens.
Og nu er alle foranstaltninger på plads - tilbage er blot at vente på, at de ti sange bliver fremført på scenen.
Faktisk minder opsætningen om noget, de har gjort før i Horsens.
Grand Prix på gaden: Det betyder noget for borgerne
- Vi har nok 40 personer i gang med garderobe og bar og til at hjælpe under spisningen inden. De går så ned i salen bagefter og hjælper med at få ryddet konfettien op. Jeg har taget målestokken fra Vild med Dans-finalen, og det er faktisk det, vi er gået ud fra, siger Helle Brandt-Hansen fra Horsens & Friends til TV 2 | ØSTJYLLAND.
- Showet er ikke i, at man kommer ind med seks fadøl og nogle shotsrør. Vi sammenligner lidt salget her med Vild med Dans, siger hun.
Der er bestilt 2.000 liter fadøl til begivenheden, oplyser Helle Brandt-Hansen.
Den ældste i Grand Prix er kun 32 år
Inden festlighederne i salen kommer der cirka 400 mennesker, blandt andet stort set hele Horsens Byråd, til spisning.
I videoen øverst i artiklen kan du høre Helle Brandt-Hansen fortælle mere om, hvad der skal ske i løbet af dagen.