2.000 jobs til Skanderborg

Ny erhvervspark skal sætte gang i beskæftigelsen

1 af 3

Arbejdet med at tiltrække 2.000 nye arbejdspladser i Skanderborg er gået i gang.

Bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgaard vil markedsføre en ny erhvervspark ved motorvejen i Vrold, efter at byrådet har godkendt lokalplanen for det nye erhvervsområde.

Erhvervsparken får ifølge Horsens Folkeblad navnet Skanderborg Business Park.

MT Højgaard forventer, at der kan skabes op mod 2.000 nye arbejdspladser i området i løbet af de næste syv til ti år.

Erhvervsparken kommer fortrinsvis til at bestå af vidensvirksomheder som for eksempel tegnestuer og revisionsfirmaer.