20 børn mangler en kærlig aflastningsfamilie
Aflastningsbørn har man kun en gang imellem. Det kan variere fra hver tredje weekend til 12 dage om måneden
I Horsens mangler 20 børn et godt sted at være en gang imellem.
Torsdag afholdt Horsens Kommune derfor en messe på rådhuset for interesserede borgere, der måske kunne tænke sig at blive pleje- eller aflastningsfamilie.
Læs også
I øjeblikket er der 135 plejefamilie på fuld tid og cirka 35 aflastningsfamilier i Horsens. Alligevel er der 20 børn på venteliste.
Flest vil være plejefamilie
Problemet er, at de fleste familier ønsker at blive plejefamilie på fuld tid. Og det er aflastningsfamilier, som kommunen mangler.
Aflastningsbørn har man kun en gang imellem. Det kan variere fra hver tredje weekend til 12 dage om måneden.
Birgitte Eskildsen var mødt op til messen på rådhuset i Horsens. Det var hun også for tre år siden. Siden er hun blevet både aflastnings- og plejemor.
- Det er et fantastisk arbejde. Det er børn, som vi har til låns. Det giver utrolig mange livsbekræftende oplevelser, siger Birgitte Eskildsen fra Brædstrup.
I videoen øverst i artiklen kan du se mere om initiativet til at finde aflastningsfamilier i Horsens.