20 biler støder sammen
Motorvej spærret efter kæmpe trafikulykke
30. mar 2014, kl. 22:51
Mere end 30 dage gammel
Omkring 20 biler kørte søndag aften ind i hinanden på motorvejen ved Gedved nord for Horsens.
Meget tæt tåge er muligvis medvirkende årsag til ulykken, oplyser vagtchef Martin Rasmussen, Sydøstjyllands Politi.
Politiet fik anmeldelsen om det meget store harmonikasammenstød kort efter klokken 22 søndag aften.
- Vi har endnu ikke overblik over ulykkens omfang. Vi er på vej derud, siger vagtchefen.
Ulykken er sket i motorvejens nordgående spor.
Trafikken er spærret i begge retninger, skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.
Politiet opfordrer bilister til at vælge en anden vej.