20-årig uden for livsfare
Den 20 årige formodede hash-sælger, der i går sprang ud af en vindue for at flygte fra politiet, ligger stadig i koma, men er nu udenfor livsfare.
Den 20-årige flygtede sammen med en kammerat, da politiet i går eftermiddag bankede på døren til lejligheden på Rydevænget i det vestlige Århus, hvor de opholdt sig.
De to mænd sprang ud fra et vindue på 1. sal. Fra vinduet og ned på gaden er der cirka fem meter, og den 20-årige faldt uheldigt og slog sit hovede mod en afsats.
Han blev kørt på hospitalet og senere lagt i kunstigt koma, men er nu uden for livsfare, oplyser Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Der var en del hash og kontanter i lejligheden. Politiet formoder derfor, at der blev drevet hash-handel fra lejligheden.
I lejligheden befandt sig desuden en tredje mand. Han og den indlagte vil blive sigtet for handel med ulovlige stoffer. Den tredje mand er stadig på fri fod.