20-årig røvede chipspose
En 20-årig mand blev i nat anholdt for røveri mod en kiosk i det centrale Århus.
9. jun 2006, kl. 10:33
Mere end 30 dage gammel
En 20-årig mand blev i nat anholdt for røveri mod en 7-Eleven kiosk på Immervad i det centrale Århus.
Det lykkedes den 20-årige at stjæle en pose chips i kiosken, men da han stak af, blev han fanget af personalet ude på gaden.
Her slog han ifølge politiet ud efter en af medarbejderne for at slippe fri, og på den måde udviklede butikstyveriet sig til røveri.
Den 20-årige havde dog ikke held til at stikke af, og han blev derfor anholdt i samme øjeblik, politiet ankom.