20-årig pige efterlyses af politiet

En somalisk pige fra Århus Vest har været forsvundet siden mandag aften, og nu efterlyses hun af politiet.

Pigens navn er Sagal Adan Ahmed Dahir, og er fra Hasle i det vestlige Århus.

Hun har ikke givet livstegn fra sig siden mandag aften, og var nedtrykt og deprimeret da hun forlod sit hjem . Derfor vil familien meget gerne i kontakt med hende.

Sagal Adan Ahmed Dahir er 165 cm høj med sort skulderlangt hår. Hun bærer formentlig et sort tørklæde med lyserødt og hvidt mønster om håret, og er almindelig af bygning.

Oplysninger i sagen til Østjyllands politi på telefonnummer 1-1-4.