20-årig mand overfaldet af gruppe på fire personer
Manden var på vej på en bar sammen med sin ven natten mellem lørdag og søndag
En bytur endte med en tur på skadestuen for en 20-årig mand natten mellem lørdag og søndag.
Den unge mand blev natten til søndag kl. 1.00 revet omkuld og sparket i hovedet, da han sammen med en ven gik rundt på Strøget omkring Rosenpassagen.
Læs også
De to venner var lettere berusede og på vej til en bar, da en gruppe på fire personer passede dem op.
Den ene gik med vilje ind i den 20-årige, tog fat i ham og rev ham ned på jorden. Herefter sparkede han ham en enkelt gang i hovedet, inden han blev holdt tilbage af de andre i flokken.
Den 20-årige tog derefter på skadestuen, hvor det blev konstateret, at han havde brækket en knogle i højre albue, da han ramte jorden.
Gerningsmanden beskrives som:
- Østafrikansk af udseende, sort hud
- 20-25 år
- 195 cm høj, muskuløst bygget
- Sort, kort hår
- Iført sort t-shirt og sorte eller grå bukser
Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner til overfaldet på tlf. 114.