Jens Chr. Skou modtog Nobelprisen: Det huede ham ikke at være midtpunkt

Jens Chr. Skou fik Nobelprisen i december 1997. Ingen danskere har siden modtaget verdens fineste forskerpris

I 20 år var Jens Christian Skou indstillet til en Nobelpris. I 1997 lykkedes det så, da han fik årets pris i kemi.

Jens Chr. Skou modtog prisen af den svenske konge.

Jens Chr. Skou er den seneste dansker, der har modtaget den prestigefyldte svenske pris.

Den svenske kongefamilie deltog i den meget højtidelige ceremoni.

1 af 4

Jens Chr. Skou er død

Jens Chr. Skou døde den 28. maj 2018. Han nåede dermed ikke at blive 100 år til oktober. Det oplyses, at han sov stille ind 99 år gammel.

Jens Chr. Skou modtog for over 20 år siden den største anerkendelse af alle. Ingen andre danskere har siden fået den prestigefyldte svenske pris opkaldt efter og indstiftet af dynamittens opfinder, Alfred Nobel. 

Jens Chr. Skou havde været indstillet  i 20 år, inden han som 79-årig fik Nobelrpisen i kemi.

Læs også Aarhusiansk nobelprismodtager i kemi er død - 99 år

En anden hæder, som han nåede at opleve, var at få opkaldt en vej efter sig, mens han stadig var i live.

Normalt skal personen være død, inden en vej opkaldes efter vedkommende. Jens Chr. Skous Vej ligger i Nobelparken i Aarhus Nord og forbinder de store røde bygninger, som er en del af Aarhus Universitet.

02:00

I december 1997 blev Jens Chr. Skou og hans familie forkælet i en hel uge i Stockholm, hvor han under en meget højtidelig ceremoni modtog prisen af den svenske konge.

Luk video

Her ligger den ved siden af Finsensgade opkaldt efter Niels Ryberg Finsen, som var Danmarks første nobelpristager.

Ikke et naturligt midtpunkt

Det huede ikke den beskedne Jens Chr. Skou at være midtpunkt, da han i december 1997 modtog Nobelprisen i den svenske hovedstad, Stockholm. Men han var dog ikke nervøs, da han skulle holde sin takketale, som var på alle prismodtageres vegne:

- Nu har jeg i 50 år optrådt for studenter og alle mulige forsamlinger, det er jeg så vant til, så det spiller ingen rolle, som han sagde.

 

Da Jens Chr. Skou var 96 år, fik han endnu en artikel trykt i et udenlandsk videnskabeligt tidsskrift. Hans interesse for forskning er stadig intakt.

 

Jens Chr. Skou har siden sin ungdom forsket i cellemembraners evne til at transportere stoffer ind og ud af cellen. Han offentliggjorde i 1957 sin første artikel om natrium-kalium-pumpen og fik altså 40 år senere som 79-årig Nobelprisen for denne opdagelse.

- Først bliver man overrasket. Så spekulerer man på, om det er rimeligt, at jeg skal have den pris, men så bliver man jo glad, ikke mindst på vegne af de medarbejdere, der har været med, og på universitetets vegne, sagde Jens Christian Skou til Ritzau, da det stod fast, at han skulle modtage Nobelprisen.

Ingen danskere og dermed heller ingen i Aarhus har siden gjort ham kunsten efter.

Vil have flere danske Nobelpris-vindere

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er opmærksom på, at der er gået 20 år, siden den seneste Nobelpris landede i Danmark, og derfor lancerede regeringen i december 2017 en ny forskningspolitisk strategi.

03:08

VIDEO: Jens Chr. Skou fik ro til at fordybe sig i sin forskning modsat forskere i dag. De bruger meget tid på at søge penge til deres forskning.

Luk video

Målet er, at flere forskere i fremtiden skal hente Nobelpriser hjem til Danmark.

Først bliver man overrasket. Så spekulerer man på, om det er rimeligt, at jeg skal have den pris.

Jens Chr. Skou, i 1997

Jens Chr. Skou har dog aldrig lagt skjul på, at hans resultater kun blev opnået takket være lang tids fordybelse i forskningen og priviligerede forhold.

Han skulle ikke, som forskere skal i dag, tænke på at søge fonde, gå efter øremærkede bevillinger eller at  skifte stilling af karrieremæssige hensyn, han kunne bare forske.  Han har derfor argumenteret for, at man skal øge universiteternes frie forskningsmidler, så forskerne får ro. 

Læs også Gigantisk og exceptionelt: Nyt fund er måske Jyllands ældste kongegrav

Jens Chr. Skou blev 99 år, og han fik som 96-årig endnu en artikel trykt i et udenlandsk videnskabeligt  tidsskrift.

Hans lyst til at forske fortsatte hele livet, og det kunne han gøre uden at skulle stå til regnskab for nogen - med verdens bedste resultat: En Nobelpris.

Jens Chr. Skou

Født 8. oktober 1918 i Lemvig - Død 28. maj 2018 i Aarhus 

1937: Student fra Haslev
1944: Fysiolog og cand. med. fra Københavns Universitet.
1954: Doktor i medicin ved Aarhus Universitet.
1963 - 88: Professor i fysiologi
1965: Medlem af Videnskabernes Selskab.
1978 – 88: Professor i biofysik
1986: Æresdoktor ved Københavns Universitet
1997: Fik Nobelprisen i kemi

Var æresborger i Lemvig

Har skrevet selvbiografien: "Om heldige valg - eller hvad frøer, krabber og hajer også kan bruges til".

Gift med sygeplejerske Ellen-Margrethe Skou, tidligere næstformand for Den Centrale Videnskabsetiske Komité og tidligere medlem af Aarhus Amtsråd for socialdemokratiet. De har to døtre.

Danske Nobelprismodtagere

Niels Ryberg Finsen 1903 - Medicin. For sin forskning i lysbehandling mod hudtuberkulose.

Fredrik Bajer 1908 - Fredsprisen. For at være medstifter af Det Internationale Fredskontor.

Karl Gjellerup & Henrik Pontoppidan 1917 - Litteratur. Gjellerup for sine digte og Pontoppidan for sine autentiske skildringer af hverdagslivet i Danmark.

August Krogh 1920 – Medicin. For sin opdagelse af kapillærernes fysiologi.

Niels Bohr 1922 - Fysik. For at forklare atomets struktur og den teoretiske baggrund for grundstoffernes periodiske system.

Johannes Fibiger 1926 – Medicin. For sin kræftforskning.

Henrik Dam 1943 – Medicin. For opdagelsen af K-vitaminet.

Johannes V. Jensen 1944 – Litteratur. For sin poesi og fantasi, og intellektuelle nysgerrighed.

Aage N. Bohr 1975 – Fysik. For at udvikle teorien om atomernes kernestrukturer.

Niels Jerne 1984 – Medicin. For teorier og kontrol omkring immunsystemet og opdagelsen af princippet bag monoklonale modstandsstoffer.

Jens Chr. Skou 1997 - Kemi. For opdagelsen af natriumpumpen, der styrer ionbalancen i levende celler.