2-1 til de gule
AGF fik spoleret sit comeback til SAS-ligaen af AC Horsens, der vandt 2-1. Niels Lodberg blev matchvinder.
19. jul 2007, kl. 07:08
Mere end 30 dage gammel
AC Horsens satte AGF på plads
Vilje og ungdommelig gejst er godt, men SAS-liga-rutine er bedre. AGF måtte i sit comeback til SAS-ligaen se AC Horsens løbe med alle tre point i en kamp, hvor AGF ville mest, mens Horsens-spillerne endnu en gang viste, at de er mestre i smalle sejre på kløgt og vilje.
12.562 tilskuere på NRGi Park i Århus så således AC Horsens vinde 2-1 på mål af Gilberto Macena og Niels Lodberg i anden halveg. Peter Graulund scorede til 1-0 for AGF.
Dermed begynder AGF sin nye SAS-liga-tilværelse i bunden af rækken, mens AC Horsens med udebanesejren er kommet godt fra start.
/ritzau/