Anholdt i mørkelagt sag
Bombespecialister tilkaldt
30. jan 2014, kl. 16:31
Mere end 30 dage gammel
To mænd på 33 og 55 år bliver torsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Mændene blev anholdt i aftes lidt efter klokken 22 på deres bopæl i Ryomgård.
Anholdelserne skete efter flere dages massiv efterforskning og ransagning.
Anklagemyndigheden har krævet dobbelt lukkede døre, og derfor er det indtil videre yderst sparsomt med informationer i sagen. Østjyllands Politi har ingen kommentarer til hverken sigtelser eller sagen i øvrigt.
TV 2 | ØSTJYLLAND erfarer, at der er tilkaldt sprængstofeksperter fra Skive og kemikalieeksperter fra Herning.
I videoen øverst på siden kan du se politiets kriminalteknikere gennemsøge huset, hvor de anholdte boede. Videoen er filmet af 112-aarhus.