Aarhus topper listen
Se antallet af førtidspensionister i din kommune
Aarhus Kommune er den kommune i Danmark, som har allerflest førtidspensionister.
Det viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Med 16.476 personer på førtidspension overhaler Aarhus lige akkurat København, hvor der er 15.875 førtidspensionister.
Tallene overrasker ikke den aarhusianske rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Thomas Medom (SF), som dog understreger, der er plads til forbedring:
- Det er svært at sammenligne sig med København, men i vores kommune er antallet af førtidspensionister faldet sammenlignet med 2012. Vi er bestemt på rette vej, men der er helt sikkert plads til forbedring, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Rådmanden peger blandt andet på den nye reform af førtidspension og fleksjob, som giver nye muligheder for jobafprøvning og fleksjob af kortere varighed.
Her kan du se den fulde liste over antallet af førtidspensionister i de østjyske kommuner:
- Aarhus: 16.476 personer (10,2 procent af arbejdsstyrken)
- Randers: 5.305 personer (11,2 procent af arbejdsstyrken)
- Horsens: 4.054 personer (9,5 procent af arbejdsstyrken)
- Silkeborg: 3.273 personer (6,9 procent af arbejdsstyrken)
- Skanderborg: 2.063 personer (6,7 procent af arbejdsstyrken)
- Syddjurs: 1.986 personer (9,5 procent af arbejdsstyrken)
- Favrskov: 1.803 personer (7,2 procent af arbejdsstyrken)
- Odder: 912 personer (8,0 procent af arbejdsstyrken)
- Samsø: 231 personer (13,0 procent af arbejdsstyrken)