Mister ret til at adoptioner
Adoptionsbureau bremset efter kritisk rapport
Adoptionsbureauet AC Børnehjælp i Aarhus-forstaden Åbyhøj mister nu sin ret til at formidle adoption.
Socialminister Annette Vilhemsen (SF) har suspenderet AC Børnehjælps ret til at formidle adoption. Oppositionen er underrettet, erfarer TV 2 News.
AC Børnehjælp fik i en tilsynsrapport fra 2013 skarpe anmærkninger for at have rod i økonomien.
Eksempelvis fremgik det, at bureauet gennem syv måneder i 2012 slet ikke bogførte sine udgifter. Det kaldte Ankestyrelsen "yderst kritisabelt, helt uacceptabelt og i strid med almindelige gældende principper for forsvarlig økonomistyring".
Den manglende bogføring er også blevet udnyttet kriminelt.
Se: Derfor griber ministeren ind
Således begik en medarbejder underslæb for 460.000 kroner af penge, bevilget til hjælpeprojekter for børn og familier i nogle af AC Børnehjælps samarbejdslande.
For at dække hullet i kassen sendte AC Børnehjælp siden oktober 2012 hele fire ekstra regninger ud til de 400 par, som står på ventelisten. Den seneste på 15.000 kroner kom i august 2013.
De knapt 400 ansøgere, som står på venteliste for at adoptere et barn, og som allerede har indbetalt titusinder af kroner i gebyrer, har ingen garanti for at få deres penge tilbage, skriver tv2.dk.
Er du en af de 400 ansøgere, der venter på at få gennemført en adoption hos AC Børnehjælp? I så fald hører vi meget gerne fra dig på redaktion@tv2oj.dk