192 er klar til race
Rekordbesøg ved Classig Race i Aarhus
192 køretøjer er nu meldt klar til start ved årets Classic Race Aarhus, der afvikles i weekenden på en rundstrækning ved Mindeparken og Marselisborg Slot. Det er 23 motorcykler og 169 biler fra før 1981, der er klar til at komme på banen.
Udenfor banen ventes et rekordhøjt tilskuertal - billetsalget overstiger allerede nu deltagelsen fra i fjor - og på en speciel parkeringsplads ventes 400 veteranbiler fra ind- og udland.
Hovedattraktionen bliver to opvisningsløb for historiske Formel 1-racere, der køres lørdag og søndag med en halv snes biler i motorsportens kongeklasse, men også den motorsportsinteresserede Prins Joachim tager en tur på asfalten. Vinderpræmien overrækkes af hans ægtefælle, Prinsesse Marie
Forberedelserne til løbet er allerede godt i gang. Betonblokke og halmballer er på plads langs Strandvejen og Oddervej, men indtil fredag kan den almindelige trafik passere næsten uhindret.