19-årig vinder pris for video om sikker sex
Med videokameraet i sin mobiltelefon lavede den 19-årige Aya Andersen fra Århus en film om sikker sex.
22. sep 2009, kl. 12:36
Mere end 30 dage gammel
Aya Andersens kun 30 sekunder lange film har nu vundet konkurrencen om den bedste lommefilm, som er film lavet på mobiltelefoner.
Konkurrencen var udskrevet i forbindelse med Århus Festuge.
Aya Andersen går på filmskolen Potemkin i Århus. Her kan eleverne forberede sig på en karriere i mediebranchen.
Aya Andersen håber at få erfaring nok til at kunne komme ind på Statens Filmskole i København.
Se et tv-indslag om Aya Andersen og hendes vinder-video i tirsdagens nyhedsudsendelse på TV 2 | ØSTJYLLAND klokken 19.30.