- Jeg blev fundet for let
S-borgmesteren står ved sine beslutninger
Venstre har fået blåt flertal i Silkeborg Byråd, og det betyder et farvel til byens nuværende borgmester Hanne Bæk Olsen (S). På valgaftenen sikrede Venstre sig 11 af de i alt 31 pladser i byrådssalen. Med støtte fra Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance, er der flertal bag den nye borgmester.
- Alting har sin tid, og jeg er på en måde blevet valgt fra, siger hun til TV 2 | ØSTJYLLAND:
Hun tiltrådte 1. januar 2010 og har i sin periode kæmpet for at få Silkeborg på ret fode igen efter finanskrisen. Blandt andet ved store kommunale besparelser og fyringer. Og selvom hun nu må give borgmesterkæden videre, så står hun ved sine beslutninger.
- Det jeg har stået for, mener jeg stadigvæk, er det rigtige og jeg tror, at når man kigger tilbage om fem-ti år, så vil man sige - det var de rigtige beslutninger, siger Hanne Bæk Olsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i videoen ovenfor.