Her har LO lavet støtteaftaler
Aftaler i Aarhus, Randers og Skanderborg
Aarhus: Den lokale LO-afdeling har et budget på 150.000 kroner til at støtte kommunalvalgkampen. Pengene skal blandt andet gå til lokaler, produktion af flyers og mandskab til uddeling af materiale. En skriftlig aftale forpligter de partier, der modtager støtte, til blandt andet at arbejde for, at "større opgaver i videst muligt omfang udbydes i fagentrepriser (og ikke totalentrepriser)".
Randers: Her har LO indgået en skriftlig aftale med Socialdemokraterne og SF. Formand Ejvind Clemmensen forklarer til Jyllands-Posten, at han ikke kan sætte tal på den økonomiske støtte. Partierne forpligter sig blandt andet til, at antallet af praktikpladser skal stige med to procent i valgperioden.
Skanderborg: Også her er der indgået en skriftlig aftale.
LÆS OGSÅ: LO køber sig til indflydelse
Odense: LO Fyn yder en direkte støtte på to kroner per medlem, svarende til cirka 60.000 kroner i alt. Pengene fordeles med 80 procent til Socialdemokraterne, 15 procent til SF og fem procent til Enhedslisten.
Kilde: Jyllands-Posten