Århus banket af mestrene
Stort nederlag på udebane
19. okt 2013, kl. 21:55
Mere end 30 dage gammel
Overmagten var for stor, da Århus Håndbold lørdag mødte da danske mestre fra Aalborg på udebane.
Træner Nikolaj Jacobsens mandskab vandt sikkert med 30-21 i mødet med Erik Veje Rasmussens spillere.
Norske Håvard Tvedten og Mads Mensah Larsen var dominerende på et velspillende Aalborg-hold, der hurtigt fik lagt afstand til gæsterne på måltavlen.
Efter en pauseføring på 17-12 kværnede hjemmeholdet også løs i den sidste halve time.
Med sejren rykker Aalborg forbi Århus i tabellen. Begge hold har 10 point for otte kampe, men Nikolaj Jacobsens mandskab har været mere effektive i begge ender af banen. Aalborgenserne har både scoret flere mål og lukket færre ind end Århus.