Personale må ikke bruge tvang
Østjysk institution handlede forkert
Det er ikke tilladt for institutioner at anvende fysisk tvang over for anbragte børn.
Det slår Folketingets Ombudsmand fast i en ny rapport, skriver dagbladet Information i dag.
Afgørelsen er faldet på baggrund af en episode på det socialpædagogiske opholdssted Kanonen i Hinnerup.
Her anvendte personalet fysisk magt for at lægge en af børnene ned på maven, da han ikke ville sætte sig i sofaen og tage en tænkepause.
Episoden var i strid med reglerne om fysisk magtanvendelse, og den afgørelse får nu betydning for resten af landets institutioner.
- Synspunkterne om, at pædagogiske tiltag ikke kan gennemføres ved tvang er generelle og retter sig mod alle relevante institutioner. De mest udsatte børn og unge skal kende deres rettigheder, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen til Information.
Hos opholdsstedet Kanonen i Hinnerup bliver den nye rapport taget til efterretning.
- Magt er ikke en del af vores pædagogiske metode. De ansatte vurderer i omtalte situation, at den unge skal ud af et fælles lokale, fordi konflikten forstyrrer. Derefter slår han ud efter de ansatte. Spørgsmålet er, om de ansatte var med til at eskalere den konflikt. Det evaluerer vi løbende,« siger hun. og understreger, at magtanvendelsen er indberettet efter reglerne, siger Trine Haunsgaard Pfeiffer til Information.