Varme får skildpadder til at yngle
I AQUA i Silkeborg er en sand sensation sket. En sumpskildpadde har fået en unge, og det burde ikke kunne ske i Danmark.
I mandags fandt dyrepasser Gunner Hede fra AQUA i Silkeborg højest uventet en lille skildpadde på stien i AQUA's park.
Skildpaddeungen er godt 6 cm lang fra snude til halespids og vejer 3,9 gram og undersøgelse viste, at det er en unge af Europæisk sumpskildpadde. Det var tydeligt at ungen måtte være relativ nyklækket.
Det er sket i det fri, og det burde ikke kunne lade sig gøre. I de fleste håndbøger om krybdyr står der, at skildpadder der findes i naturen i Danmark ikke kan yngle, da klimaet er for koldt
Spørgsmålene er så, om det har noget med fænomenet global opvarmning at gøre, og hvordan det overhovedet kan gå til.
TV 2 | ØSTJYLLAND forsøger at finde svaret i vores udsendelse klokken 19.30.