- Det er et vigtigt signal
Ministerium flytter til Aarhus og Djursland
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter flytter i dag en uge til Aarhus, og i løbet af ugen flytter det også til Djursland.
Med besøget skal minister Carsten Hansen (S) blive klogere på, hvad der rør sig i de jyske by- og landdistrikter. I dag er han altså i Aarhus og skal blandt andet besøge det nye byggeri på havnen:
- Det er et vigtigt signal, der viser, at man er interesserede i, hvad der foregår i Aarhus, siger borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard (S) til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Borgmesteren så da også gerne, at ministeriet flyttede adressen permanent til Aarhus:
- Det synes jeg da, er oplagt, men det har nok lidt lange udsigter, siger han.
Se et længere interview med borgmester Jacob Bundsgaard øverst på siden.