- Vi køber nyt og låner os frem
Arbejde forsinket efter tyveri af værktøj
Det var et noget overraskende syn, der ventede de 140 håndværkere ved byggeriet af det nye Ikea-varehus i Aarhus.
En stor mængde værktøj var forsvundet fra byggepladsen i løbet af weekenden.
- Skuret var brækket op og alt vores værktøj var væk, så vi er lidt handicappede, siger sjakbajs Peter Christiansen.
Hans arbejdsgiver, EXPA, har fået stjålet værktøj for omkring 125.000-150.000 kroner.
Se: Stjal værktøj for 1 mio. kr.
Ifølge Østjyllands Politis vurdering er der i alt stjålet for op mod en million kroner.
Tyveriet af værktøj har i dag forsinket byggeriet med en halv dag.
-Så køber vi noget nyt (red. værktøj) og låner os lidt frem, så vi kan komme videre i dag, siger sjakbajs Peter Christiansen.
Ikea-varehuset i Aarhus skal være færdig til sommeren 2014.
Se et interview med sjakbajs Peter Christiansen øverst i artiklen.