18.000 støtter kulturhus
18.000 personer har skrevet under på protest mod lukning af Huset i Århus. Demonstration i dag.
I løbet af få dage har 18.000 brugere og borgere støttet en underskriftsindsamling mod lukning af kulturstedet Huset i Århus. Det oplyser Husets leder Bent Blindbæk til TV2 / ØSTJYLLAND.
Underskrifterne er blevet samlet ind via hjemmesiden http://www.huset-aarhus.dk/" target=_blank>www.huset-aarhus.dk.
De utilfredse brugere og medarbejdere arrangerer i eftermiddag en demonstration på Rådhuspladsen i Århus i et sidste forsøg på at bevare Huset.
Lukningen er et led i Århus Byråds spareforlig. Kommunen har hidtil givet 4,6 millioner kr. om året til stedet.
Brugerne af Husets åbne værksteder har lagt andre 3 millioner kr. i kassen om året.
Se mere i TV2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.