18-årig under skærpet bevogtning

Den retarderede voldsmand, som i går blev anholdt under flugt, er anbragt i sommerhus med døgnvagt.

Det var tilsyneladende sorg over, at han ikke længere må komme på weekend og ferie hos sin mor, der i går fik en 18-årig retarderet og voldsdømt mand til at stikke af under en overnatning i DanParcs ved Gjern.

Her havde personalet fra døgninstitutionen Kanonen netop taget ham hen for at overbringe ham den kedelige nyhed om ændringerne i besøgene hos hans mor.

Ifølge Kanonens leder, Jess Bødiger, var den 18-årige dog faldet til ro, da han gik i seng tirsdag aften.

I løbet af natten stak han imidlertid af, hvorpå han bevæbnet med en kniv forsøgte at bryde ind i et hus i Gjern. Onsdag blev han fanget af en politipatrulje i en skovhytte.

Se mere i TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.