18-årig skreg sig fri af voldtægt
En 18-årig kvinde blev forsøgt voldtaget af mand, der var bevæbnet med en kniv.
30. sep 2007, kl. 09:36
Mere end 30 dage gammel
Politiet i Silkeborg er interesserede i henvendelser fra offentligheden efter et voldtægtsforsøg fredag aften.
Kort før klokken 21 blev en 18-årig kvinde udsat for voldtægtsforsøg ved Østre Søbad på Horsensvej. En ung mand overfaldt den 18- årige kvinde og trak hende ind i skoven. Her truede han med en kniv og begyndte at flå i kvindens tøj.
Den 18-årige begyndte at skrige, og det fik ifølge politiet manden til at give op og stikke af.
Manden har et udenlandsk udseende og taler flydende dansk. Han er i begyndelsen af i 20'erne, 190-200 cm høj og muskuløs og har sort karseklippet hår. Han bar hvide gummisko og sorte joggingbukser.