18-årig sigtet for påkørsel
Den 8. juni blev en person ramt af en bil ved Hasle Torv i det vestlige Århus. I dag har politiet anholdt formodet gerningsmand.
2. jul 2008, kl. 13:05
Mere end 30 dage gammel
En 18-årig mand er blevet anholdt i forbindelse med et færdselsuheld ved Hasle Torv i juni.
Østjyllands Politi mener at have fat i gerningsmanden, der af endnu ukendte årsager påkørte en fodgænger på fortorvet.
En anden måtte springe til side for ikke at blive ramt af bilen, som politiet altså mener, at den anholdte var fører af.
Den påkørte person fik flere skader på ben og arme, lige som og den ene skulder blev beskadiget.
Den anholdte fremstilles netop nu i grundlovsforhør ved Retten i Århus med begæring om varetægtsfængsling.