18-årig for retten efter dødsulykke
Ung mand i grundlovsforhør efter ulykke, der kostede fodboldspiller livet
23. mar 2011, kl. 15:43
Mere end 30 dage gammel
Fyns Politi vil forsøge at få fængslet en 18-årig mand efter en dødelig trafikulykke ved Strib.
Den unge mand mistede natten til lørdag herredømmet over en bil, og det kostede en jævnaldrende kammerat fra Horsens livet. Den 18-årige kammerat blev slynget ud af bilen og blev så hårdt kvæstet, at han søndag eftermiddag døde af sine kvæstelser.
Den afdøde mand gik på sportscollege og spillede fodbold på FC Horsens' mesterrækkehold.
Læs også: Fodboldspiller trafikdræbt
Ved ulykken ramte bilen en kampesten og væltede om på taget.
Politiet har forud for grundlovsforhøret ikke yderligere kommentarer men har tidligere vurderet, at føreren af bilen var spirituspåvirket.