18-årig mand fik tæsk

Blev overfaldet da han var i byen

Foto: Colourbox

En 18-årig mand blev natten til fredag overfaldet og banket i Aarhus, da han var en tur i byen.

Her blev han tildelt spark og fik knæ i ansigtet på en restauration på Åboulevarden i det centrale Aarhus.

Østjyllands Politi har endnu ikke et signalement af gerningsmanden.

- Vi har intet signalement af gerningsmanden endnu. Nu skal vi have kigget videoovervågning igennem, hvis der er noget fra stedet, og ellers skal vi fortsætte efterforskningen, siger vagtchef Jes K. Frederiksen fra Østjyllands Politi.

Overfaldet fandt sted natten til fredag klokken 03.30, men det blev først anmeldt til politiet fredag eftermiddag klokken 14.13.