18-årig mand er i god behold

Politiet afblæser efterlysning af mand fra Brabrand

Østjyllands Politi valgte i fredags at efterlyse en 18-årig mand fra Brabrand, som ikke havde givet lyd fra sig i flere dage.

Den efterlysning bliver her mandag morgen trukket tilbage, skriver politiet på Twitter.

Forklaringen er, at Østjyllands Politi nu har fået kontakt il manden, som har vist sig at være i god behold.

Den 18-årige mand havde været forsvundet siden den 14. juni, hvor han sent om aftenen forlod en adresse på Dortesvej i Brabrand for at gå til sit hjem. Siden havde ingen set ham.

Det eneste livstegn var for en uge siden, hvor hans mobiltelefon blev registreret ved en sendemast i Galten.

Du kan se Østjyllands Politis tweet omkring aflysningen af efterlysningen her: