18-årig kvinde kørte sammen med bus
En ung kvindelig bilist var tirsdag formiddag impliceret i en trafikulykke
Tirsdag formiddag skete der et voldsomt trafikuheld på Molsvej syd for Rønde. Her kørte en kvindelig 18-årig bilist ind i en modkørende bus.
- Uheldet skete, da kvinden skred ud og endte i modsatte kørebane, hvor hun ramte et af de forreste hjørner af bussen, oplyser politiassistent hos Østjyllands Politi, Marianne Morgen, til tv2oj.dk.
Trafikuheld: Bilist knækkede lysmast
Bilen blev totalskadet
Kvinden blev efterfølgende bragt til sygehuset.
- Det er umiddelbart ikke alvorligt, men lige nu afventer hun svar fra forskellige lægeundersøgelser, siger Marianne Morgen.
Den 18-årige kvinde var fra lokalområdet. Hendes bil blev totalskadet i forbindelse med uheldet.
Du kan se video fra uheldet øverst i artiklen. Den er filmet af Local Eyes.