Gade-renovering trækker ud
Handelsgade får en ansigtsløftning
Beboerne i Hadsten må væbne sig med tålmodighed, inden de kan tage byens nyrenoverede handelsgade i brug.
Favrskov Kommune er i øjeblikket i gang med en omfattende forskønnelse af den lille gade, der er det tætteste, Hadsten kommer på et egentlig "strøg".
Renoveringen og forskønnelsen af Søndergade kommer dog til at vare i længere tid end planlagt.
Ifølge Favrskov Kommune finder genindvielsen af gaden formentlig først sted om små to måneder.
- På grund af forsinket levering af materialer forlænges spærringen af Søndergade i Hadsten frem til 1. november 2013, oplyser kommunen på sin hjemmeside.
Når julehandlen begynder kan kunder og butiksejere nyde en nyrenoveret gade med ny belægning, nye træer, nye bænke og ny belysning.