Vil ikke hjælpe Yen Ngoc
Minister afviser at hjælpe udvisningstruet kvinde
Justitsminister Morten Bødskov (S) stillede i dag for første gang op til interview om den dansk-gifte vietnamesiske kvinde Yen Ngoc, der står til at blive vist ud af Danmark.
Det sker efter et massivt politisk pres fra det socialdemokratiske bagland, der kræver, at ministeren skrider ind. Også politikere fra flere andre partier har kritiseret udvisningen skarpt.
Udvisningen skyldes, at Yen Ngoc' mand, Kenneth Iversen, tidligere har fået revalidering efter en arbejdsulykke. I dag arbejder han som ingeniør og forsøger selv sin familie.
Se: Derfor griber minister ikke ind
Trods de massive protester kan justitsministeren efter eget udsagn ikke hjælpe den aarhusianske familie. Morten Bødskov ønsker heller ikke at ændre reglerne.
- For regeringen er det vigtigt, at vi har muligheder for at stille krav om selvforsørgelse. Det at kunne forsørge sin ægtefælle, det er afgørende - blandt andet også for en vellykket integration i det danske samfund, siger Morten Bødskov til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Men det kan han (Kenneth Iversen, red.) jo også godt...
- Reglerne om selvforsørgelse er meget klare. Jeg kan ikke gå ind i kommentarer om den konkrete sag. Den er afgjort af Udlændingenævnet, som har ansvaret og kompetencen i den slags sager.
Se hele interviewet med justitsminister Morten Bødskov i videoen øverst på siden.