Blodrøde tal i Østjydsk Bank
Underskud på trecifret millionbeløb
På overfladen er det svært at være finde ret meget positivt i Østjydsk Banks kvartalsregnskab, der blev præsenteret i går.
Banken med hovedsæde i Mariager og med filialer flere steder i Randers-området kom ud af første halvår med et underskud på 173,7 mio. kr. Det viser gårsdagens fondsbørsmeddelelse fra banken.
Trods det gigantiske underskud kan Østjydsk Bank dog glæde sig over, at pilen trods alt peger i den rigtige retning.
Se: Derfor kom bank i problemer
Da det østjyske pengeinstitut i maj fremlagde sit forsinkede kvartalsregskab, viste regnskabet et minus på 191,1 mio. kr.
I dag kan Østjydsk Bank dermed bryste sig af et overskud på 17,4 millioner kroner, hvis man isoleret set kigger på andet kvartal.
Det er især nedturen på ejendomsmarkedet, der er årsag til Mariager-bankens økonomiske problemer. Østjydsk Bank solgte tidligere i år tre filialer i Vejle, Horsens og Skanderborg til Arbejdernes Landsbank.