Udvisning udsat igen igen
Drengen er stadig for syg til at rejse
12. aug 2013, kl. 18:27
Mere end 30 dage gammel
Ny udsættelse i sagen om aarhusianske Kenneth Iversen, hvis kone og børn skal forlade Danmark.
Fremtiden tegner sig stadig uvis for Kenneth Iversen og hans familie. Efter adskillige udsættelser skulle hans vietnamesiske hustru og børn i morgen forlade landet, sådan som de danske udlændingemyndigheder har afgjort. En omstridt afgørelse, fordi udvisningen skyldes, at Kenneth Iversen i en kort periode modtog revalidering efter en arbejdsulykke.
Nu har myndighederne igen udskudt udvisningen, da parrets søn er ramt af lungebetændelse.
I første omgang er udvisningen udsat til fredag, men lægerne fra hospitalet i Skejby giver besked i løbet af de næste par dage om, hvorvidt drengen er i stand til at rejse.