Indbrudsbølge på Samsø
Fire indbrud på to weekender
12. aug 2013, kl. 13:36
Mere end 30 dage gammel
Samsø plages af en veritabel indbrudsbølge for tiden. To weekender i august har i alt fire huse været udsat for indbrud. Det skriver Samsø Posten.
En af de bestjålne husejere overraskede tyvene og fik et glimt af to mænd på hvide cykler. Den ene var iført en grå hættetrøje.
De fire indbrud har ifølge avisen fået mange til at tænke sig ekstra om med hensyn til opbevaring af værdier i hjemmet, og det lokale politi har fået travlt med at opklare sagerne så roen igen kan sænke sig over kattegatøen.