Horsens slog Silkeborg
Første stik til den gule fare
8. aug 2013, kl. 19:49
Mere end 30 dage gammel
AC Horsens viste på hjemmebane, at de er bedst kørende i øjeblikket af dem og Silkeborg IF. Det blev til en sejr på 1-0.
Kampen om Østjylland blev vundet af den gule fare fra Horsens. Hjemmeholdet holdt Silkeborg fra fadet, og Silkeborg fik altså ikke tanket selvtillid efter kampen mod Hobro, hvor de tabte 0-5.
Det var unge Janus Drachmann, der gjorde det onde mod Jesper Bech og Co. Kort før pausen sendte han bolden i nettet - en kold dukkert at gå til pause med for SIF.
Stillingen holdt kampen ud, og AC Horsens kan derfor sætte sig på førstepladsen alene med en kamp mere end Hobro, som de delte med inden aftenens kamp.
Du kan se mere i indslaget øverst på siden.