Legat til Kronprinsen
Kronprins Frederik får pris af SmukFest
Hans kongelige højhed Kronprins Frederik har fået tildelt en pris af Skanderborg Festival.
Skanderborg Festivals Polka Verner Legat 2013 går til...
Kronprins Frederik!
Onsdagens hovednavn på årets SmukFest er selveste Prince. Dog ikke Kronprins Frederik, selvom han i dag stjal noget af rampelyset fra den amerikanske multikunstner, som går på scenen senere onsdag aften.
Kronprins Frederik fik legatet på 200.000 kroner, som han i øvrigt skænker til musikbranchen. Prisen får han, fordi han har gjort noget ekstra godt for musikken.
- Vi prøver at finde en modtager, som vi synes, har noget af den ånd, som festivalen har, og som vi samtidigt gerne ville hædre på den her måde, siger talsmand for SmukFest, Poul Martin Bonde, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i indslaget øverst på siden.