175 våben indleveret til politiet

Maskinpistoler, håndgranater og snesevis af pistoler er blevet indleveret til Østjyllands Politi i forbindelse med frit lejde-aktion.

Frit lejde-aktionen begyndte for tre uger siden.

I løbet af den periode har Østjyllands Politi fået indleveret ikke færre end 19 maskinpistoler og håndgranater, 57 pistoler og revolvere samt 65 jagtvåben.

Derudover er der indleveret 34 knive og en stor mængde ammunition og sprængstoffer. Det oplyser nyhederen.tv2.dk.

Hvis man ligger inde med et ulovligt våben og endnu ikke har været en tur om politistationen, så har man dog stadig en chance. Den landsdækkende frit lejde-aktion løber frem til søndag den 14. juni.