Plaget af påsatte brande
Containerbrande i boligområder
Områderne omkring Hybenvej og Axelborg i Horsens har de seneste par dage været plaget af en række påsatte brande - primært i affaldscontainere.
I nat var den så gal igen. Her måtte Horsens Brand & Redning rykke ud fire gange. Det skriver Horsens Folkeblad.
Første gang var lidt over midnat, da en container stod i flammer på Hybenvej.
En time senere måtte de slukke en brand i nogle dæk på Bjarkesvej.
Få minutter senere lød meldingen, at den var gal igen på Hybenvej. Endnu engang en container i brand.
Fjerde og sidste brand var omkring klokken fire ved Axelborg. Her var det en opbevaringsbygning, der var blevet antændt.
- Den brand kunne have udviklet sig, hvis ikke den var blevet opdaget, da her stod ni paller med papkasser indeholdende sorte affaldssække i rummet. Det støder op til et andet depotrum med opmagasinerede møbler, så det kunne have givet et relativt stort bål, siger indsatslederen Ole Hansen Wessel fra Horsens Brand & Redning til Horsens Folkeblad.
Politiet efterforsker nu de mistænkelige brande i, men har endnu ingen konkrete spor at gå efter.