Oktoberfest - i juli
Klar til tre dages havnefest
Årets udgave af den traditionsrige havnefest i Hou bliver lidt anderledes end normalt.
Selv om havnefesten afholdes midt om sommeren, har arrangørerne besluttet at invitere de lokale husarer indenfor til en oktoberfest med alt hvad en sådan fest indebærer af gigant-fadøl og tyroler-kostumer.
- Det passer fint med lidt kolde øl og lidt feststemning - unge mennesker der giver den gas. Os så god musik og nogle damer, der går rundt med store kander. Så kører det, siger kasserer for Hou Hallens Venner Jørgen Hasselbalch til TV 2 | ØSTJYLLAND.
En fest for plebejere
Det nye tyrolertelt bliver dog mest af alt mødt med overbærende smil i havnefestens traditionelle festtelt.
- Det her er Irish Pub. Derovre, det er tyrolerfest - der er for plebejerne. Det her er for kenderne. Sådan er det, siger Jan Worm, mens han gør pub-teltet klar til fest.
Hou Havnefest begyndte i går, fredag. Festen slutter søndag.
Se en kort reportage i videoen øverst på siden.